Som lejlighedsejer i Teglværksparken er du automatisk medlem af E/F Teglværksparken.

Foreningens hovedopgave er at drive Teglværksparken ansvarligt og i overensstemmelse med foreningens vedtægter.

Det daglige arbejde forestås af foreningens bestyrelse, der består af 5 medlemmer og 3 suppleanter, der vælges på den ordinære generalforsamling. Overordnede og administrative opgaver samt økonomiforhold varetages af ejerforeningens administrator og revisor i tæt samarbejde med bestyrelsen.

Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed. Den afholdes en gang om året - som regel i maj måned. Lejere har ikke adgang til generalforsamlingen.

Om nødvendigt afholdes der ekstraordinære generalforsamlinger. Det sker eksempelvis, hvis der er stillet forslag om ændring af en vedtægt, der i henhold til afstemningsreglerne ikke har kunnet blive vedtaget på den årlige generalforsamling, og som derfor efterfølgende kan endeligt vedtages eller forkastes på en ekstraordinær generalforsamling.

Bestyrelsen indkalder til generalforsamlingen i henhold til reglerne, der fremgår af foreningens vedtægter. Ejerforeningens medlemmer har mulighed for at stille forslag, der skal tages op af generalforsamlingen.

Medlemmerne af foreningen har mulighed for løbende at kontakte bestyrelsen med konkrete spørgsmål og forslag. Bestyrelsen skal kontaktes via e-mail. [email protected]

Lejere bør som udgangspunkt kontakte deres udlejer, hvis de vil have svar på konkrete spørgsmål.